Social Sundhed Odense - Brobyggere i sundhedsvæsenet
Social Sundhed Odense
Formålet med Social Sundhed er at skabe større lighed i sundhed med to tidsperspektiver for øje. På kort sigt hjælper vi mennesker, som er udfordret i mødet med sundhedsvæsenet. Det gør vi ved at rekrutterer frivillige brobyggere, som alle er sundhedsfaglige studerende eller fra det pensionerede sundhedsvæset. De følges med mennesker fra egen adresse og til aftalen i sundhedsvæsenet.
Vores brobyggere har til opgave at støtte, vejlede og ledsage de mennesker, der måtte have brug for det på deres vej gennem sundhedsvæsenet og gør det ud fra en fælles recovery – og empowerment baseret tilgang.
Vi hjælper med ledsagelse til lægebesøg, tandlæge, fysioterapi, skadestue, vagtlæge, psykolog, medicinafhentning, undersøgelser og behandlinger hos speciallæge. Vi kan også hjælpe med at være tovholder på behandlingsforløb og hospitalsindlæggelse samt fx hjælpe med at huske aftaler i sundhedsvæsenet.
Læs mere på vores hjemmeside: https://socials
Tilbuddet er til dig, som...
Alle kan ringe til os!
I Social Sundhed er der ikke visitation.
Tilbuddet gælder dig der har brug for ledsagelse og støtte i kontakten med sundhedsvæsenet.