Gratis sorgstøttetilbud til familier med børn (0-11 år), som har mistet en forældre eller søskende
Det Nationale Sorgcenter
At miste som barn
Hos børn er det at miste en forælder eller en søskende en overvældende erfaring. At miste en nærtstående vil være en traumatiserende begivenhed i sig selv. Det skyldes ikke kun, at barnet mister en af de mennesker, der er med til at sikre dem en grundlæggende følelse af tryghed i verden, men også, at barnet endnu ikke har udviklet det følelsesmæssige beredskab, der skal til, for at kunne håndtere en så fundamental ændring af deres livsvilkår.
Vi tilbyder gratis psykologhjælp, hvis forældre eller søskende er døde. Tilbude kan indebære familiesamtaler, individuelle samtaler, forældrerådgivning og gruppe.
Vi inddrager ofte den nære familie i behandlingen af børn op til 19 år. Er barnet under 6, vil vi typisk tilbyde forældre hjælp direkte, så de får redskaber til bedre at kunne støtte og hjælpe deres børn. Vi tilbyder både individuelle og gruppeforløb afhængig af alder og sorgproblematik.
Hvis man har mistet sin far eller mor, kan vi tilbyde sorggruppe for 8-11 årige.
Hjælpen er gratis, og alle i organisationen har tavshedspligt.
Du kan læse mere på vores hjemmeside: www.sorgcenter.dk
Tilbuddet er til dig, som...
- er barn (familie) hvor enten mor, far, bror eller søster er død .
- er 0-11 år gammel